dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Forsinkelse af OUH-byggeri kan æde reserven og mere til

KORT NYT4. JUN 2024 12.49

ODENSE / SYDDANMARK: Byggeriet af Nyt OUH, det nye supersygehus i Odense, bliver forsinket op mod halvandet år, oplyste Region Syddanmark i februar. Og det kan blive dyrt. Regionen vurderer nu i en kvalitetsrapport, at "der er risiko for, at projektets reserveniveau ikke er tilstrækkeligt højt til at bringe projektet i mål inden for det styrende projekt", skriver Fyens Stiftstidende.

 - Økonomien løber ikke løbsk for os, men vi er usikre på den, uddyber formand for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling Karsten Uno Pedersen (S), som nævner flere ting, der især kan fordyre projektet:

Når byggeperioden forlænges, skal ansættelser i projektorganisationen også forlænges. Prisen på materialer, lønninger og den slags kan nå at stige. Den italienske totalentreprenør har til gengæld for pålagte dagbøder sendt en række modkrav, hvis skæbne er uvis. Og endelig kan der komme ekstra udgifter til det eksisterende OUH.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.